Microcut Basic

Automatiserer enhver skæremaskine, uanset størrelse.
Microcut Basic
garanterer tidssvarende computerstyret sadelpositionering på enhver skæremaskine, uanset fabrikat eller størrelse. Fordelene er en øget produktivitet, større nøjagtighed og forbedret driftsikkerhed, uden at skulle investere i en helt ny skæremaskine.
Formålet med Microcut Basic er at give styringsmæssigt forældede maskiner en styring, der gør dem tidssvarende.Microcut Basic er et microprocessorstyret jævnstrømsmotordrev, der flytter sadlen hurtigere i den korrekte position og har en nøjagtighed på 0.05mm uanset slør/slid på spindelen. 
Et flersproget(dansk inkl.) grafisk display guider operatøren nemt igennem, og indtastede skæreoperationer vil blive gemt og senere ændringer kan foretages uden at miste allerede indkodede data.

Førende indenfor automatisering af skæremaskiner
Microcut Basic
anvendes som oftest i ”automatik”, dvs. med en programmeret skæresekvens, men kan også anvendes ”manuelt” til enkeltstående opgaver. Programmering foregår let, enten ved på forhånd at indtaste skærepositionerne eller under skæring af det første stød – eventuelt en kombination af begge metoder.
Ved gennemførelse af en programmeret skæresekvens vil sadelen automatisk blive indstillet på de valgte positioner, uanset i hvilken retning, sadelen skal bevæges, hvorefter der på displayet gives klarmelding til skæring. Endvidere er der mulighed for programmering til udskubning af stød og tilbagetrækning af sadel for vending, samt selvhjælpende program for etiketteskæring og deling af ark.

Øget produktivitet, forbedret nøjagtighed og større driftssikkerhed.
Microcut Basic
giver med Deres eksisterende skæremaskine en produktivitetsøgning på mellem 20 og 50 % afhængig af Deres arbejdsopgaver. De bliver befriet for et trivielt manuelt indstillingsarbejde med de kendte menneskelige fejlmuligheder.

preload spinner